Alt du skal vide om får
Fodring
- Får er drøvtyggere, hvilket betyder at de skal have foder med struktur, som en del af foderrationen. Ellers kan deres vom ikke fungere og omsætte foderet.
- Det er vigtig at sørge for, at fårene får de vitaminer og mineraler, de har brug for.
- Fårene skal altid have adgang til frisk vand. Et moderfår med to lam drikker ca. 7 liter vand i døgnet.
- Ved køb af dyr bør kun købes dyr som er i godt huld, har en ren og glansfuld uld, lige tænder, let og ubesværet gang, her interesse for deres omgivelser og et roligt temperament. Det kan være en god ide, at tage en erfaren fåreavler med når man skal købe nye dyr.
- Det er lovpligtigt at lade enhver fårebesætning registrere i det Centrale Husdyr Register. Dette er uanset om man har 1 eller 1000 får. Alle får og lam skal være øremærkede.
- Den sikreste måde at hegne på er at bruge "rigtig" fårehegn. Almindeligt strømførende trådhegn med 3-5 tråde kan også anvendes.
- Normalt foregår læmningen uden problemer. Et døgn før læmningen vil der komme mælk til patterne. Fåret bliver rødt og hævet bagi. Fåret bliver lidt uroligt inden læmningen går i gang, rejser sig op, lægger sig ned, går hvileløs rundt, måske spiser det ikke så meget.
- I de første af lammets levetimer er det vigtigt at holde øje med om lammet får mælk. Det er meget vigtig at lammet får den første råmælk fra moderfåret. Den første råmælk er bl.a. med til at starte lammets mave op.
- Får går drægtige i 147 dage.